Om mig

Mit navn er Robert Kronberg (Robert Andreas L. L. Kronberg), og jeg er opstillet af Slagelse Konservative. Jeg er 49 år og har tre børn, hvor den ene er hjemmeboende. Det sidste barn har jeg med min hustru, der er fra Laos. Jeg er selv fra København, men er opvokset i Ishøj.
Robert Kronberg fra Slagelse Konservative

Fra KU til Slagelse Konservative

Jeg blev medlem af Vallensbæk KU, da jeg var omkring 14-15 år gammel, og jeg har også været bestyrelsesmedlem i Vallensbæk KU. Jeg har endvidere været med til at starte Ishøj KU op, og jeg blev noget senere formand for Ishøj KU. Desuden har jeg været bestyrelsesmedlem i Ishøj Vælgerforening i en årrække. Jeg har også været ansat i Konservativ Ungdoms Landsorganisation som forretningsfører.

I dag er jeg bestyrelsesmedlem (webmaster) i Slagelse Vælgerforening og medlem af regionsfølgegruppen for De Konservative i Region Sjælland. Derudover er jeg byrådskandidat i Slagelse Kommune for Det Konservative Folkeparti i Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj samt regionskandidat i Regions Sjælland for Storkreds Sjælland i det Konservative Folkeparti, hvor jeg er indstillet af Slagelse Konservative.

Jeg har med andre ord beskæftiget med konservatisme i 35 år. Og jeg forholder mig til konservatismen på både ideologisk og lavpraktisk plan. Konservatismen er mit kompas, som jeg jævnligt kalibrerer, men det kan også være nødvendigt med en pragmatisk tilgang til virkeligheden. Jeg bevæger mig således mellem konsensus og fleksibilitet på den ene side og konservatisme og kristendom på den anden side, uanset det drejer sig om Slagelse Konservative, herunder regionspolitik og lokalpolitik.

Tekstforfatter og menighedsrådsmedlem

Jeg har studeret teologi på Københavns Universitet i over syv år, hvor jeg også har studeret på kandidatuddannelsen, og jeg har boet og arbejdet i Sydøstasien i 13 år, men er nu tilbage i Danmark, hvor jeg arbejder som tekstforfatter og freelancekonsulent. Derudover er jeg menighedsrådsmedlem (kasserer) i Sct. Mikkels Kirke i Slagelse midtby og bestyrelsesmedlem i Slagelse Kirkegårde.

Alle disse erhverv har intet med hinanden at gøre, men jeg forsøger naturligvis at finde en rød tråd i mit arbejde, uanset det er for folkekirken i Sct. Mikkels Sogn eller for Slagelse Konservative i Slagelse Kommune og Region Sjælland. Omdrejningspunktet er fællesskabet, og det gælder hele vejen fra Rigsfællesskabet hen over det lokale fællesskab såsom Slagelse Kommune til familien – på den måde, som man har valgt at være familie.

Mine værdier er:

Robert Kronberg (Kons.)

Foto: Christina Saugmann / Saugmann Grafik
Klik for højere opløsning
eller skriv til rk@pol.kronberg.dk for største opløsning.

Opslået af Robert Kronberg, Konservative i Slagelse på 17. april 2017

 

Print Friendly, PDF & Email