Ordentlighed overfor syge og ældre

“Ordentlighed overfor syge og ældre” er den anden målsætning i mine mærkesager eller værdier i forhold til Region Sjælland og Slagelse Kommune. Nogle vil sige anstændighed, men det handler ikke om moralisering, men om at gøre tingene ordentligt og med respekt.

Ordentlighed overfor syge og ældre

Alle borgere skal behandles ordentligt, men det prioriterede fokus er de syge og de ældre. Det handler om, at borgere, der potentielt er svage, eller som allerede ligger ned, skal mødes med respekt, forståelse og retfærdighed samt ordentlig vejledning og værdige krav.

Målet skal være gode løsninger for både borger og kommune/region, og borgerens egne initiativer skal belønnes, mens krumspring skal håndteres. Lov og silotænkning må aldrig benyttes som værn imod borgeren, og borgeren må aldrig komme i en situation, hvor han eller hun farer vild i en labyrint af lukkede døre.

Du kan kommentere denne værdimærkesag om ordentlighedFacebook her➚.

Print Friendly, PDF & Email